For Kommuner og andre aktører:

Jeg tilbyder professionelle og målrettede indsatser til kommuner og andre fagprofessionelle aktører inden for det specialiserede voksen og børneområde samt indenfor beskæftigelsesområdet. Med mange års erfaring som socialrådgiver og jobcoach samt specialiserede kompetencer inden for supervision og coaching, kan jeg levere fleksible og kvalificerede løsninger, der skaber progression og trivsel for både borgere og samarbejdspartnere.

Ydelser inden for beskæftigelsesområdet:

Jeg varetager mentoropgaver og individuelle forløb med fokus på støtte til borgere, som har brug for en særlig indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Indsatserne kan fx omfatte:

  • Støttende samtaler og strukturskabende møder
  • Motivation og afklaring i forhold til job eller uddannelse
  • Opfølgning og koordinering
  • Relationsarbejde med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer
Ydelser inden for børneområdet:

Jeg tilbyder specialiseret støtte til børn, unge og deres familier i udsatte positioner. Det omfatter bl.a.:

  • Samværsopgaver: Jeg faciliterer støttet eller overvåget samvær mellem børn og forældre i sager med behov for trygge og professionelle rammer.
  • Støtteperson efter § 75 i Barnets Lov: Jeg fungerer som støtteperson for forældre med anbragte børn og hjælper dem med at navigere i anbringelsesforløbet, fastholde relationen til barnet og samarbejde med myndigheder.
Coaching og supervision:

Jeg er eksamineret coach, mentor og supervisor fra Københavns Professionshøjskole. Jeg tilbyder individuelle forløb samt supervision til fagpersoner, teams og ledere. Du kan læse mere om min tilgang og mine metoder på www.supervisionsteamet.dk.

Kontakt?

Er du interesseret i et samarbejde, eller har du spørgsmål til mine ydelser, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Jeg tilpasser altid min indsats efter opgavens karakter og den enkelte borgers behov.