Coachende samtaler:

Forandringer opstår ofte uventet. Du har ikke altid kontrol over dem, og alligevel påvirker de dit liv. Nogle forandringer kan være positive, men det kan også være store og udfordrende begivenheder som skilsmisse, opsigelse, sygdom eller alvorlige ændringer i dit liv, der fører til følelser af afmagt, frustration, vrede, sorg, stress og måske endda opgivenhed.

Når man befinder sig midt i en svær situation, kan det være svært at se mulighederne. Familie og venner kan, på trods af deres bedste intentioner, ofte ikke give den nødvendige støtte og indsigt.

Som coach vil jeg lytte aktivt og forstående, når du deler dine udfordringer. Jeg kan ikke løse problemerne for dig, men et coachingforløb kan hjælpe dig med at reflektere, finde styrken til at identificere handlemuligheder og tage skridt mod at løse dem.